Er det mon tid, til at overgive sig?

Jeg har altid sagt til mine veninder og dem omkring mig' lad være med at lede efter kærligheden, fordi kærligheden finder dig når du mindst venter det, og den sande kærlighed kan ikke opspores, den opstår. Kærligheden er ikke belejlig og kommer som regel' når det mindst passer ind. Den tjekker ikke ind de ensomme søndage aften'ner hvor du ligger med pizza bakken på maven med ondt i nakken og bare har brug for den.

Ubelejligt siger jeg? Jeg befandt mig i min egen personlige selvrealisering, mit ego var stort og jeg havde egentlig ingen intentioner om at jeg skulle finde nogen kæreste det næste års tid ( det var et løfte til mig selv) Mig og mine veninder var i centrum og drengene de var bare for sjov. Byturerne var mange og flirtene endnu fler. Men så en aften, hvor jeg befandt mig i mit mest ego-centrede tilstand, min mest distancere tilgang til andre mennesker, på det mest useriøse diskotek i byen, i en god brandert og intet anende, dukkede/tjekkede denne der kærligheds sig ind på mig! Jeg vidste det ikke selv i starten. Men hvad gør man så' når en one nighter - udvikler sig til en soul mate?

Soulmate er et stort ord (og jeg har også slettet ordet 50 gange indtil nu) men here it goes, fordi det er det han er. Jeg har mødt et menneske som giver mig alt det, jeg før har drømt om. Han giver mig ubetinget kærlighed, også om morgenen når mit hår er uglet og makeuppen ligger på hovedpuden. En som nusser mig på lænden, når jeg har ondt den ene gang om måneden. En som for det bedste frem i mig, en som roser mig og tror på mig og støtter mig uanset hvad vej jeg går. En som giver mig modspil, som sætter mig på plads når jeg blir for meget. En som kan diskutere med mig, lytte på mig og forstå mig og en som interessere sig. En som bærer over med mig, når jeg blir hysterisk og pige-sur. En som kan nusse mig i søvn. En jeg kan grine med, fjolle rundt med, snakke med, og græde med. En som er parat til at give mig hele verden, en som kan give mig plads til at være den jeg er, uden at ligge bånd på mig, men som altid stadig vel stå trofast ved min side.
Det unikke ved ham, er at han altid kan se mig og det bedste i mig'trods mørket.
Han er fantastisk !

One-nighteren, blev ved, og han kæmpede og han gør det stadig - fordi han tror på mig og han tror på os. Trods mit evige ævl om at jeg havde brug for at finde mig selv og leve mit eget liv. Han har aldrig givet op, og har aldrig ladet mig tvivle på hans kærlighed.

Spørgsmålet er nu, er det mon tid til at overgive sig?

Han spurgte mig om idag, om jeg ville med på eventyr?
Er det på tide at spænde sikkerhedselen op, og springe ud i det, trods alt' ved jeg at han om nogen, har kræfterne til at gribe mig når jeg falder og at han vil gøre det!

You can't fight love, I have done it too long (l)

Denne er til dig, Morten :)

Snevejr og Søvnløs!

Klokken er 2 om natten og jeg kan ikke sove - med søvnløsheden kommer tankerne, det kender i helt sikkert! Jeg gjorde det jeg tit gør, når disse nætter melder sig' fandt min ipod frem, høredutterne i ørerne og tunede så lidt rundt på noget god musik! Pludselig landede jeg på en sang, som fik et smil frem på mine læber. Det unikke ved musik er at det kan frembringe et minde, en følelse og en rejse tilbage i tiden, så man føler man pludselig står der igen :)

Jeg har de sidste dage haft sådan en følelse i kroppen af et savn, et savn til at have en kæreste (GOD? HVAD SKER DER?) Hvad kan jeg sige, der koldt og trist udenfor - nogen aftener ville det bare være rart at have en at putte sig ind til. Meeen, denne her sang som jeg tunede ind på for et øjeblik siden remindede mig pludselig om, hvor fedt mit liv som mig selv (uden kæreste) egentlig har været! Alle de mennesker jeg har mødt, de erfaringer jeg er blevet rigere, alt det jeg har set, rørt, drukket, alt endt ud i en masse fantastiske minder, som bare har gjort det hele så meget sjovere.

Så når disse dage, tanker og følelser melder sig, kan jeg med et smil på læben tænke tilbage på.

En meget passioneret dj jeg engang mødte i toget' som mente at vejen til succes var at kalde sig selv for Dj King kong. Dengang diskoteket lukkede, med min jakke indenfor indeholdende, nøgler, mobil, taske alt - og jeg måtte i december måned smutte ned til toget kl 8-9 om morgenen, kun iført kort kjole og stiletter' en af de søndage der hvor det var gratis at køre med, så det selvflfølgelig var fyldt op med hele nordjyllands bedsteforældre + børnebørn, turen hjem på 50 min hjem, var lang. Dengang jeg stod udenfor mac-d kl ..... om morgenen i en god brandert og troede jeg havde scoret' hvor jeg så vælger at dreje om på stilet hælen og falde i en stor dynge opkast. At jeg har snavet med Brinck, uden at vide at det var ham. At jeg engang på vej hjem fra byen, var nødsaget til at gå barfodet i minus grader, da skoene gjorde ondt' mødte en sød pige, som tilbød mig hendes strømper' som jeg gerne tog imod, men efter 50 min var jeg nød til at smide dem, fordi de stank værre end ord kan beskrive - så de røg i havnen, og mig og min kammerats appetit og lyst til pizza, var ikke længere eksisterende! Og mine fødder stank i dage efter' men tanken var sød. Kælketur på bradepander, karneval, koger, impulse byture søndag. Ture på motercykel, sommeraftener på stranden, sommerhus tur osv.

Det er da egentlig ikke så slemt at bare være sig selv og fri til at gøre hvad man vil ? :)

Godnat allesammen :)