Jeg har altid sagt til mine veninder og dem omkring mig' lad være med at lede efter kærligheden, fordi kærligheden finder dig når du mindst venter det, og den sande kærlighed kan ikke opspores, den opstår. Kærligheden er ikke belejlig og kommer som regel' når det mindst passer ind. Den tjekker ikke ind de ensomme søndage aften'ner hvor du ligger med pizza bakken på maven med ondt i nakken og bare har brug for den.
Ubelejligt siger jeg? Jeg befandt mig i min egen personlige selvrealisering, mit ego var stort og jeg havde egentlig ingen intentioner om at jeg skulle finde nogen kæreste det næste års tid ( det var et løfte til mig selv) Mig og mine veninder var i centrum og drengene de var bare for sjov. Byturerne var mange og flirtene endnu fler. Men så en aften, hvor jeg befandt mig i mit mest ego-centrede tilstand, min mest distancere tilgang til andre mennesker, på det mest useriøse diskotek i byen, i en god brandert og intet anende, dukkede/tjekkede denne der kærligheds sig ind på mig! Jeg vidste det ikke selv i starten. Men hvad gør man så' når en one nighter - udvikler sig til en soul mate?
Soulmate er et stort ord (og jeg har også slettet ordet 50 gange indtil nu) men here it goes, fordi det er det han er. Jeg har mødt et menneske som giver mig alt det, jeg før har drømt om. Han giver mig ubetinget kærlighed, også om morgenen når mit hår er uglet og makeuppen ligger på hovedpuden. En som nusser mig på lænden, når jeg har ondt den ene gang om måneden. En som for det bedste frem i mig, en som roser mig og tror på mig og støtter mig uanset hvad vej jeg går. En som giver mig modspil, som sætter mig på plads når jeg blir for meget. En som kan diskutere med mig, lytte på mig og forstå mig og en som interessere sig. En som bærer over med mig, når jeg blir hysterisk og pige-sur. En som kan nusse mig i søvn. En jeg kan grine med, fjolle rundt med, snakke med, og græde med. En som er parat til at give mig hele verden, en som kan give mig plads til at være den jeg er, uden at ligge bånd på mig, men som altid stadig vel stå trofast ved min side.
Det unikke ved ham, er at han altid kan se mig og det bedste i mig'trods mørket.
Han er fantastisk !
One-nighteren, blev ved, og han kæmpede og han gør det stadig - fordi han tror på mig og han tror på os. Trods mit evige ævl om at jeg havde brug for at finde mig selv og leve mit eget liv. Han har aldrig givet op, og har aldrig ladet mig tvivle på hans kærlighed.
Spørgsmålet er nu, er det mon tid til at overgive sig?
Han spurgte mig om idag, om jeg ville med på eventyr?
Er det på tide at spænde sikkerhedselen op, og springe ud i det, trods alt' ved jeg at han om nogen, har kræfterne til at gribe mig når jeg falder og at han vil gøre det!
You can't fight love, I have done it too long (l)
Denne er til dig, Morten :)
søndag den 27. februar 2011
torsdag den 17. februar 2011
Snevejr og Søvnløs!
Klokken er 2 om natten og jeg kan ikke sove - med søvnløsheden kommer tankerne, det kender i helt sikkert! Jeg gjorde det jeg tit gør, når disse nætter melder sig' fandt min ipod frem, høredutterne i ørerne og tunede så lidt rundt på noget god musik! Pludselig landede jeg på en sang, som fik et smil frem på mine læber. Det unikke ved musik er at det kan frembringe et minde, en følelse og en rejse tilbage i tiden, så man føler man pludselig står der igen :)
Jeg har de sidste dage haft sådan en følelse i kroppen af et savn, et savn til at have en kæreste (GOD? HVAD SKER DER?) Hvad kan jeg sige, der koldt og trist udenfor - nogen aftener ville det bare være rart at have en at putte sig ind til. Meeen, denne her sang som jeg tunede ind på for et øjeblik siden remindede mig pludselig om, hvor fedt mit liv som mig selv (uden kæreste) egentlig har været! Alle de mennesker jeg har mødt, de erfaringer jeg er blevet rigere, alt det jeg har set, rørt, drukket, alt endt ud i en masse fantastiske minder, som bare har gjort det hele så meget sjovere.
Så når disse dage, tanker og følelser melder sig, kan jeg med et smil på læben tænke tilbage på.
En meget passioneret dj jeg engang mødte i toget' som mente at vejen til succes var at kalde sig selv for Dj King kong. Dengang diskoteket lukkede, med min jakke indenfor indeholdende, nøgler, mobil, taske alt - og jeg måtte i december måned smutte ned til toget kl 8-9 om morgenen, kun iført kort kjole og stiletter' en af de søndage der hvor det var gratis at køre med, så det selvflfølgelig var fyldt op med hele nordjyllands bedsteforældre + børnebørn, turen hjem på 50 min hjem, var lang. Dengang jeg stod udenfor mac-d kl ..... om morgenen i en god brandert og troede jeg havde scoret' hvor jeg så vælger at dreje om på stilet hælen og falde i en stor dynge opkast. At jeg har snavet med Brinck, uden at vide at det var ham. At jeg engang på vej hjem fra byen, var nødsaget til at gå barfodet i minus grader, da skoene gjorde ondt' mødte en sød pige, som tilbød mig hendes strømper' som jeg gerne tog imod, men efter 50 min var jeg nød til at smide dem, fordi de stank værre end ord kan beskrive - så de røg i havnen, og mig og min kammerats appetit og lyst til pizza, var ikke længere eksisterende! Og mine fødder stank i dage efter' men tanken var sød. Kælketur på bradepander, karneval, koger, impulse byture søndag. Ture på motercykel, sommeraftener på stranden, sommerhus tur osv.
Det er da egentlig ikke så slemt at bare være sig selv og fri til at gøre hvad man vil ? :)
Godnat allesammen :)
Jeg har de sidste dage haft sådan en følelse i kroppen af et savn, et savn til at have en kæreste (GOD? HVAD SKER DER?) Hvad kan jeg sige, der koldt og trist udenfor - nogen aftener ville det bare være rart at have en at putte sig ind til. Meeen, denne her sang som jeg tunede ind på for et øjeblik siden remindede mig pludselig om, hvor fedt mit liv som mig selv (uden kæreste) egentlig har været! Alle de mennesker jeg har mødt, de erfaringer jeg er blevet rigere, alt det jeg har set, rørt, drukket, alt endt ud i en masse fantastiske minder, som bare har gjort det hele så meget sjovere.
Så når disse dage, tanker og følelser melder sig, kan jeg med et smil på læben tænke tilbage på.
En meget passioneret dj jeg engang mødte i toget' som mente at vejen til succes var at kalde sig selv for Dj King kong. Dengang diskoteket lukkede, med min jakke indenfor indeholdende, nøgler, mobil, taske alt - og jeg måtte i december måned smutte ned til toget kl 8-9 om morgenen, kun iført kort kjole og stiletter' en af de søndage der hvor det var gratis at køre med, så det selvflfølgelig var fyldt op med hele nordjyllands bedsteforældre + børnebørn, turen hjem på 50 min hjem, var lang. Dengang jeg stod udenfor mac-d kl ..... om morgenen i en god brandert og troede jeg havde scoret' hvor jeg så vælger at dreje om på stilet hælen og falde i en stor dynge opkast. At jeg har snavet med Brinck, uden at vide at det var ham. At jeg engang på vej hjem fra byen, var nødsaget til at gå barfodet i minus grader, da skoene gjorde ondt' mødte en sød pige, som tilbød mig hendes strømper' som jeg gerne tog imod, men efter 50 min var jeg nød til at smide dem, fordi de stank værre end ord kan beskrive - så de røg i havnen, og mig og min kammerats appetit og lyst til pizza, var ikke længere eksisterende! Og mine fødder stank i dage efter' men tanken var sød. Kælketur på bradepander, karneval, koger, impulse byture søndag. Ture på motercykel, sommeraftener på stranden, sommerhus tur osv.
Det er da egentlig ikke så slemt at bare være sig selv og fri til at gøre hvad man vil ? :)
Godnat allesammen :)
torsdag den 30. december 2010
2010 i ord !
Hvis vi skruer tiden præcist et år tilbage, til aftenen før nytårsaften. Sad jeg med tårer i øjnene, en tomhedsfølelse i maven, en rodløshed og en følelse af håbløshed. Jeg kunne på daværende tidspunkt ikke se nogen mening med nogenting, jeg havde opgivet selvom jeg kæmpede mig selv op af sengen hver morgen! Jeg overvejede at blive hjemme på årets festligeste dag, nytårsaften' fordi lysten til at feste og være sammen med mine venninder var pludselig så langt væk! Den var overskygget af alt det andet rod i mit liv, Jeg var alene, uden min kæreste gennem tre år, mit studie var sat på standby, jeg havde intet sted at bo? Hvor var jeg? Jeg anede det ikke og selv 10 minutter inden jeg skulle være til nytårs festen, overvejede jeg at sparke stiletterne af og gå ind og ligge mig under dynen og bare sove fra det hele!Jeg havde ikke købt en ny kjole, jeg gad ikke, jeg var ligeglad med hvilke sko jeg skulle have på og om det matchede til mine accecories, jeg brugte 30 min på at gøre mig klar og tog en pink strikketrøje over kjolen og drog afsted!
Ikke fordi jeg havde lyst - men fordi jeg tvang mig selv til det!
Jeg skrev et brev til månen den aften, et brev med tanker følelser og mine drømme og forventninger for det nye år der nu ventede mig - nemlig 2010! Jeg vil citere en smule fra mit brev:
Tomheden i min mave er ubeskrivelig, jeg ved at det er den rette beslutning jeg har taget' men hvorfor gør det så' så ondt? Jeg kan ikke beskrive følelserne indeni ligenu, derfor vil jeg ikke prøve,de beskriver sig selv ved at være usagte. Jeg ved med mig selv at jeg har en hård periode foran mig, en opbygning af mange ting. Et nyt liv, i en ny by og måske på en ny skole, men vigtigst af alt en opbygning af mig selv, en ny mig. Ikke fordi der er noget galt med den jeg var før. Men fordi det er nye tider nu, og det er tid til at jeg skal være i centrum i mit eget liv, jeg skal lære mig selv at kende på ny, jeg skal lære at stå på egne ben, jeg skal finde ud af hvem jeg er og hvad jeg vil her i livet. Men vigtigst af alt skal jeg lære at være lykkelig, uafhængigt af andre' jeg skal være tryg i mit eget selvskab og at jeg i mig selv er nok! Derfor har jeg bestemt mig for, at 2010 skal være mit år' det skal være min kamp, mit eventyr og min sejr!
Det er første gang siden jeg skrev det at jeg selv læser det' og at læse det for mig var som at træde i en tidskapsel - rejse et år tilbage i tiden og sidde i loftet og kigge ned på mig selv. Kigge på en pige, med manglende livsgnist og som ikke vidste hvor hun skulle gøre af sig selv!
2010 har i allerhøjeste grad været mit år, det har været en kamp, et eventyr og en sejr og vigtigst af alt har det været mit!
Jeg har lært at stå på egne ben, jeg har lært at være nok i mig selv og føle mig lykkelig sådan! Jeg har lært at gå alene når der er mørkt, jeg har lært at bo alene og være alene og havde det helt fantastisk med det, jeg har startet et nyt liv, i en ny by og på en ny skole og jeg er meget glad for det! Jeg har lært nye mennesker at kende, har opdaget nye sider af mig selv. Jeg har fundet mig selv og takker mig selv for at jeg tog den beslutning i oktober sidste år om, at fremfor alt var det vigtigste min egen lykke!
Jeg har fundet min lykke nu - men alt dette kunne ikke havde ladet sig gøre foruden mine fantastiske veninder og familie. Intet af alt dette, kunne havde ladet sig gøre' hvis ikke det var for dem! Deres utrolige tålmodighed, deres støtte opbakning og kærlighed. Deres kærlige spark, deres råd og deres vejledning og det fact at uanset hvad, var de aldrig længere end en sms eller et opkald væk, når det hele blev for meget!
Idag - dagen før nytårsaften' ligger de kunstige negle, og øjenvipper klar på badeværelset, den ny indkøbte kjole hænger i soveværelset og jeg sidder med våde strømper i mine stiletter for at udvide dem til imorgen og jeg glæææææder mig! See the diffrent? I made it!
Tomhedsfølelsen er væk, fortvivelsen er vendt til troen på sig selv. Jeg har en plan med livet og jeg ved hvor jeg er på vej hen! Jeg er lige der hvor jeg gerne vil værre, og jeg er lykkelig!
Jeg dedikerer dette indlæg til de som fulgte mig igennem min, kamp, eventyr og sejr: Mimse, Nadia, Anette, Barbara, Heidi, Cille, Meliha, AnneMette, Niels, Jonas, Jannie, Mormor og Bedstefar og selvfølgelig min højt elskede Mor!
Med håbet om et godt nytår for os alle :) og selvfølgelig også til alle jer derude :)
Rigtig godt nytår - det er hvad du gør det til :)
- Love M'M
søndag den 19. december 2010
Isn't it ironic ?
Der er sket så meget og dog så lidt ! Jeg tror jeg har slået min egen rekord indenfor at være en dårlig blogger, et halvt år? hoooold da op! Jeg beklager at have forsømt jer :(
Tiden er gået med alt muligt, og det er jo umuligt at give jer en beskrivelse af en tid på et halvt år! Men for at opsummere: Så er jeg stadig bare mig, jeg er flyttet i en anden lejlighed og bor derfor desværre ikke længere i penthouse, vi måtte flytte pga. skimmelsvamp og Mimse er nu flyttet sammen med sin kæreste Jesper og jeg har fået min egen lille fantastiske pige lejlighed! Men fortvivl ej, vi bor på samme gade og for at være præcis 20 husnumre fra hinanden :) Single-livet de vilde brandter og skandalerne er der blevet skruet lidt ned for' i takt med at skolen tager mere og mere af min tid! Barbara er flyttet tilbage til århus og tager nu snart tilbage til Norge som hun gjorde sidste år på denne tid, for at arbejde i 3 måneder.
Min soldier er i Libanon og har været det i ca. 4 måneder og kommer først hjem engang til febuar.
Men meningen var egentlig ikke at opsummere det sidste halve år, men en tanke slog mig for 10 minutter siden' hvor jeg sidder i min stue, under mit yndlings tæppe over mig og stearinlys tændt over det hele og ængsteligt kigger på min mobil og ængsteligt venter på en sms, en helt bestemt sms fra en helt bestemt person, med en helt speciel historie! Guess who?
Ja der er sket meget' men på dette ene punkt i mit liv, er intet ændret!
Jeg får kærlighedserklæringer og kærlighedssange, jeg får søde ord, løfter og håb! Alt sammen bare ord, som jeg har hørt tusinde gange før' men stadig falder for! Ord som vækker følelser i mig, følelser som ingen andre har kunnet fremkalde i mig! Følelser som får mig til at gå timelange gåture i sne vejret, følelser som får mig til at ligge vågen til klokken 3 om natten og repeate den samme sang igen og igen på ipoden! Følelser som gør mig høj, skør, vidunderlig og forfærdelig utilpas!
Jeg har prøvet at give slip, afskrive ham' alle odss var imod og ingen talte for?
Jeg synes selv at jeg er en meget rationel af person, men på dette punkt' er jeg den svageste sjæl i verden! Han er mit ømme punkt :/ og jeg er bange for at han ved det!
Damn it - im trying to fight it - but it beats me - every time, every single time !!!
Tiden er gået med alt muligt, og det er jo umuligt at give jer en beskrivelse af en tid på et halvt år! Men for at opsummere: Så er jeg stadig bare mig, jeg er flyttet i en anden lejlighed og bor derfor desværre ikke længere i penthouse, vi måtte flytte pga. skimmelsvamp og Mimse er nu flyttet sammen med sin kæreste Jesper og jeg har fået min egen lille fantastiske pige lejlighed! Men fortvivl ej, vi bor på samme gade og for at være præcis 20 husnumre fra hinanden :) Single-livet de vilde brandter og skandalerne er der blevet skruet lidt ned for' i takt med at skolen tager mere og mere af min tid! Barbara er flyttet tilbage til århus og tager nu snart tilbage til Norge som hun gjorde sidste år på denne tid, for at arbejde i 3 måneder.
Min soldier er i Libanon og har været det i ca. 4 måneder og kommer først hjem engang til febuar.
Men meningen var egentlig ikke at opsummere det sidste halve år, men en tanke slog mig for 10 minutter siden' hvor jeg sidder i min stue, under mit yndlings tæppe over mig og stearinlys tændt over det hele og ængsteligt kigger på min mobil og ængsteligt venter på en sms, en helt bestemt sms fra en helt bestemt person, med en helt speciel historie! Guess who?
Ja der er sket meget' men på dette ene punkt i mit liv, er intet ændret!
Jeg får kærlighedserklæringer og kærlighedssange, jeg får søde ord, løfter og håb! Alt sammen bare ord, som jeg har hørt tusinde gange før' men stadig falder for! Ord som vækker følelser i mig, følelser som ingen andre har kunnet fremkalde i mig! Følelser som får mig til at gå timelange gåture i sne vejret, følelser som får mig til at ligge vågen til klokken 3 om natten og repeate den samme sang igen og igen på ipoden! Følelser som gør mig høj, skør, vidunderlig og forfærdelig utilpas!
Jeg har prøvet at give slip, afskrive ham' alle odss var imod og ingen talte for?
Jeg synes selv at jeg er en meget rationel af person, men på dette punkt' er jeg den svageste sjæl i verden! Han er mit ømme punkt :/ og jeg er bange for at han ved det!
Damn it - im trying to fight it - but it beats me - every time, every single time !!!
lørdag den 31. juli 2010
Kunsten i at gå sine egne veje, fare vild og finde tilbage igen!
Det er sjovt som tingene uden videre kan vende 180% grader, når man mindst venter det og sætte et aldrig før set persepktiv på alting.
En pige med fart på karrieren en leder uddannelsen på cv'et, en masse venner og veninder og en lover til de ensomme aftener. Hendes verden kan vælte med et, udaf en lille handling, som måske i øjeblikket virkede som det eneste rigtige' men som gjorde mere ondt end forventet og dermed kan vælte hendes verden, når basen og alt det man plejer at være sikker på, bliver trukket væk under fødderne på en, er man lille, man er bange og man har svært ved at finde vej igen og komme på rette kurs.
En pige med en gruppe veninder som hun har kendt i mange år, og troede hun var så tæt med, når disse pludselig vender hende ryggen og behandler hende uretfærdigt og ikke ønsker hende med på en fælles ferie til syden, som de planlagde for et halv år siden, hvor efterlader det hende? At stå tilbage og kigge på dem, høre på dem og deres snak på Facebook, om ferieminder, som hun kunne være en del af - men pludselig ikke var?
En kvinde med ben i næsen, og en del i bagagen og som er vant til at ordne alle andres problemer og samle dem op når de falder, falder selv - og mærker langsomt hvordan folk tager afstand og ikke lytter på det der gør ondt inde i hende, fordi de ikke er vant til at hun har behov for at blive lyttet på, istedet er telefonen helt stille og små råb om hjælp igoneres -indtil hun ligger kortene på bordet, og siger sort på hvidt ' Hjælp mig - nu er det mig som har brug for jer!
Single-pigen som ikke har lavet andet end at drikke og hore de sidste 9 måneder, får pludselig et wake up call af en anden verden og må stå til regnskab for sin uansvarlighed, en pris som rummer et aftryk i sjælen som aldrig ville kunne hviskes væk.
Vi har alle vores bump i vejen, som for en stund for os ud af kurs og vi har også hver vores måde at tackle disse perioder i livet på. Men jeg sys det er spændende at se hvordan vi gang på gang formår at rejse os, efter enten vundet eller tabt kamp og komme på den anden side af det, måske ikke som et bedre menneske' men et stærkere og en smule klogere menneske.
De sidste to måneder har for mig budt på en blandet landhandel som vi så smukt formulere det heroppe i det jyske ;) En blanding af det vilde singleliv, kontra eksamens-stress og en omvæltning og et personligt bump in the road og samtidig har jeg været vidne til en masse af de mennesker omkring mig, har haft deres egen personlige bumps' af forskellig art' men hver lige hård for den enkelte som står i det!
Jeg har den sidste stykke tid, en bange anelse for om nogle venskaber er på lånt tid? eller om der er en mulighed for at det kan eppe ud og opstå engang igen når tiden er bedre for det!
Det er svært at definere og forklare alting, og hvorfor forlanger jeg egentlig at jeg skal kunne det!
Jeg tror det handler om at tage sine bumps, som en del af livet og ikke se det som en begrænsning men som en udfordring - turde at være der hvor du er, føle det du gør og vigtigst af alt' lytte til dig selv og være dig selv nærmest og din egen bedsteven, hvis du ikke er noget for dig selv, kan du ikke være noget for andre.
Jeg tror det handler om at acceptere at vi engang imellem farer vild i skoven' og istedte for at slå os selv i hovedet med at vi glemte kort og kompas' så led efter lysningen' når du får øje på den' sæt kurs mod den og inden du får set dig om' er du tilbage på vejen.
Jeg vil gerne dedikere dette indlæg til nogle af de mennesker som er omkring mig og er af stor betydning, som enten selv ligenu er faldet over en bump' og kæmper for at komme på bene igen, eller dem som hjælper mig når jeg ligger ned. Vi var ingenting uden hinanden.
AnneMette, Nalle, Min Mor, Jannie, Min lillebror, Nadia og ikke mindst min elskede Mimse.
- Love M'M
En pige med fart på karrieren en leder uddannelsen på cv'et, en masse venner og veninder og en lover til de ensomme aftener. Hendes verden kan vælte med et, udaf en lille handling, som måske i øjeblikket virkede som det eneste rigtige' men som gjorde mere ondt end forventet og dermed kan vælte hendes verden, når basen og alt det man plejer at være sikker på, bliver trukket væk under fødderne på en, er man lille, man er bange og man har svært ved at finde vej igen og komme på rette kurs.
En pige med en gruppe veninder som hun har kendt i mange år, og troede hun var så tæt med, når disse pludselig vender hende ryggen og behandler hende uretfærdigt og ikke ønsker hende med på en fælles ferie til syden, som de planlagde for et halv år siden, hvor efterlader det hende? At stå tilbage og kigge på dem, høre på dem og deres snak på Facebook, om ferieminder, som hun kunne være en del af - men pludselig ikke var?
En kvinde med ben i næsen, og en del i bagagen og som er vant til at ordne alle andres problemer og samle dem op når de falder, falder selv - og mærker langsomt hvordan folk tager afstand og ikke lytter på det der gør ondt inde i hende, fordi de ikke er vant til at hun har behov for at blive lyttet på, istedet er telefonen helt stille og små råb om hjælp igoneres -indtil hun ligger kortene på bordet, og siger sort på hvidt ' Hjælp mig - nu er det mig som har brug for jer!
Single-pigen som ikke har lavet andet end at drikke og hore de sidste 9 måneder, får pludselig et wake up call af en anden verden og må stå til regnskab for sin uansvarlighed, en pris som rummer et aftryk i sjælen som aldrig ville kunne hviskes væk.
Vi har alle vores bump i vejen, som for en stund for os ud af kurs og vi har også hver vores måde at tackle disse perioder i livet på. Men jeg sys det er spændende at se hvordan vi gang på gang formår at rejse os, efter enten vundet eller tabt kamp og komme på den anden side af det, måske ikke som et bedre menneske' men et stærkere og en smule klogere menneske.
De sidste to måneder har for mig budt på en blandet landhandel som vi så smukt formulere det heroppe i det jyske ;) En blanding af det vilde singleliv, kontra eksamens-stress og en omvæltning og et personligt bump in the road og samtidig har jeg været vidne til en masse af de mennesker omkring mig, har haft deres egen personlige bumps' af forskellig art' men hver lige hård for den enkelte som står i det!
Jeg har den sidste stykke tid, en bange anelse for om nogle venskaber er på lånt tid? eller om der er en mulighed for at det kan eppe ud og opstå engang igen når tiden er bedre for det!
Det er svært at definere og forklare alting, og hvorfor forlanger jeg egentlig at jeg skal kunne det!
Jeg tror det handler om at tage sine bumps, som en del af livet og ikke se det som en begrænsning men som en udfordring - turde at være der hvor du er, føle det du gør og vigtigst af alt' lytte til dig selv og være dig selv nærmest og din egen bedsteven, hvis du ikke er noget for dig selv, kan du ikke være noget for andre.
Jeg tror det handler om at acceptere at vi engang imellem farer vild i skoven' og istedte for at slå os selv i hovedet med at vi glemte kort og kompas' så led efter lysningen' når du får øje på den' sæt kurs mod den og inden du får set dig om' er du tilbage på vejen.
Jeg vil gerne dedikere dette indlæg til nogle af de mennesker som er omkring mig og er af stor betydning, som enten selv ligenu er faldet over en bump' og kæmper for at komme på bene igen, eller dem som hjælper mig når jeg ligger ned. Vi var ingenting uden hinanden.
AnneMette, Nalle, Min Mor, Jannie, Min lillebror, Nadia og ikke mindst min elskede Mimse.
- Love M'M
tirsdag den 15. juni 2010
Walk down memory lane ..
Eksamen my ass...... baaaah! Jeg burde læse men istedet sidder jeg og youtuber den lidt, og hører et nyt super band jeg lige har "opdaget" alt credit til M&M, hah :D
The Parlotones - listen, thats fu.....ing good ;)
En pige fra klassen spurgte idag om jeg ville med til Aalborg efter skole, jeg tænkte ja hvorfor ik?
Det var rigtig hyggeligt - men jeg bestemte mig for at tage over på min gamle adresse, i håb om at kunne komme ned i vores gamle kælderrum og hente min lille weber grill, som jeg har glemt!
Jeg har selvfølgelig som i også ved, været i aalborg mange gange siden The break up !
Men jeg ikke været lige der hvor vi boede, siden vi sidste aften stod udenfor og lejligheden var blevet tjekket efter mange hårde maler-dage, og skulle give hinanden et knus og sige virkelig farvel!
Da vi kørte ind på gaden, kunne jeg allerede mærke det i maven, alle minderne væltede indover mig. Der var den Netto vi altid handlede ind i, der var den kiosk vi altid hentede slik i sent om aftenen, der var den bar jeg arbejde på og hvor han altid kom og spillede pool en hel aften, når der ingen kunder var. Jeg trådte ind i opgangen, der var vores gamle postkasse, der var vores gamle hovedør, vores lejlighed- som var vores hjem sammen, der var vores naboer, der var vores have hvori vi lå på et tæppe og hyggede i solen, grillede og spillede bold i gården! Så mange minder på engang og i alt for stor en dosis.
Det værste var da jeg så den parkeringsplads, hvor jeg den aften vi var færdige med lejligheden og havde afleveret hver vores nøgler, satte mig på en kantsten, tog hænderne op for ansigtet og for første gang i vores måned fra hinanden, græd og jeg ikke bare græd jeg brød sammen! I kender den slags gråd som kommer helt indefra og gør så frygtelig ondt! Det var rigtig pinligt og folk kiggede min vej - men jeg kunne ikke selv styre det ...
Jeg huskede pludselíg så tydeligt hvor alene i verden jeg følte mig på given tidspunkt, hvor knust jeg var, hvordan hele livet virkede så uoverskueligt, hvordan jeg ikke kunne bære tanken om at ikke at have ham som min trofaste støtte ved min side, det var et liv jeg ikke kunne forstille mig!
Nu var jeg jo bare mig - og ligemeget hvilken vej jeg gik, var jeg aldrig sikker på at der i det mindste var en som fulgte med mig! Jeg var bange, skræmt, usikker, forvirret, rodløs det hele på en gang - puha ....
Jeg fik ingen grill med hjem, men jeg fik et pust af min fortid i nakken, et pust om at huske på hvor man var engang og udfra det' være stolt af hvor man er idag!
Love M&M < 3
The Parlotones - listen, thats fu.....ing good ;)
En pige fra klassen spurgte idag om jeg ville med til Aalborg efter skole, jeg tænkte ja hvorfor ik?
Det var rigtig hyggeligt - men jeg bestemte mig for at tage over på min gamle adresse, i håb om at kunne komme ned i vores gamle kælderrum og hente min lille weber grill, som jeg har glemt!
Jeg har selvfølgelig som i også ved, været i aalborg mange gange siden The break up !
Men jeg ikke været lige der hvor vi boede, siden vi sidste aften stod udenfor og lejligheden var blevet tjekket efter mange hårde maler-dage, og skulle give hinanden et knus og sige virkelig farvel!
Da vi kørte ind på gaden, kunne jeg allerede mærke det i maven, alle minderne væltede indover mig. Der var den Netto vi altid handlede ind i, der var den kiosk vi altid hentede slik i sent om aftenen, der var den bar jeg arbejde på og hvor han altid kom og spillede pool en hel aften, når der ingen kunder var. Jeg trådte ind i opgangen, der var vores gamle postkasse, der var vores gamle hovedør, vores lejlighed- som var vores hjem sammen, der var vores naboer, der var vores have hvori vi lå på et tæppe og hyggede i solen, grillede og spillede bold i gården! Så mange minder på engang og i alt for stor en dosis.
Det værste var da jeg så den parkeringsplads, hvor jeg den aften vi var færdige med lejligheden og havde afleveret hver vores nøgler, satte mig på en kantsten, tog hænderne op for ansigtet og for første gang i vores måned fra hinanden, græd og jeg ikke bare græd jeg brød sammen! I kender den slags gråd som kommer helt indefra og gør så frygtelig ondt! Det var rigtig pinligt og folk kiggede min vej - men jeg kunne ikke selv styre det ...
Jeg huskede pludselíg så tydeligt hvor alene i verden jeg følte mig på given tidspunkt, hvor knust jeg var, hvordan hele livet virkede så uoverskueligt, hvordan jeg ikke kunne bære tanken om at ikke at have ham som min trofaste støtte ved min side, det var et liv jeg ikke kunne forstille mig!
Nu var jeg jo bare mig - og ligemeget hvilken vej jeg gik, var jeg aldrig sikker på at der i det mindste var en som fulgte med mig! Jeg var bange, skræmt, usikker, forvirret, rodløs det hele på en gang - puha ....
Jeg fik ingen grill med hjem, men jeg fik et pust af min fortid i nakken, et pust om at huske på hvor man var engang og udfra det' være stolt af hvor man er idag!
Love M&M < 3
onsdag den 9. juni 2010
Game over ;)
Ja ja ja ja - skal vi tage den sædvanlige (!!?) Gud hvor er der sket meget siden jeg var sidst, hvilket virkelig også er for længe siden, hvor er jeg dog en dårlig blogger og jeg forsømmer godtnok det her bla bla bla :D
Meget er sket siden sidst' (SUPRISE !!)
Den har stået på den skønne kombination af skole og så uhæmmningsløs druk i weekenderne!
Barbara har boet her i en uges tid, vi har passet hund, Mimse har mødt svigerforældrene (forsættes)
Men men men...,
For et par uger siden var jeg til Karneval sammen med mine dejlige veninder' og her må jeg sige at det var har været den fedeste dag/aften/nat so far i 2010 - startede med at vi drak det første shot gul gajol kl 06.30 - så er standarden ligesom lagt :) Vi var klædt ud som super-helte' og da jeg evig-dårlig planlægger og endnu ringere til at tage mig sammen til at få bestilt et kostume, 4 dage før karneval rendte rundt i byen for at finde inspiration til et kostume, som dog ikke måtte sætte for store krav til mine evner med nål og tråd - endte det med at blive til Cat-woman, ører, handsker, og pisk mv :D Det var en succes' så stor en succes at jeg i 3 dage efter ikke kunne bruge min højre arm - pga min overdreven brug af pisken i 24 timer nonstop :D
Karnevals-dagen bød på så mange sjove, pudsige, skøre, overdrevne, impulse og slemme minder ;) Men alt ialt var det en super fed dag, hvor Barbara og jeg (eliten-som holdte ud tiet sidste) Var oppe i 25 timer og stiv i 23 af dem ;)
Er du til karneval? er du single? er du en SKANK!! og på denne dag er det hele okay at være det, det er faktisk mindre velset at du ikke er det :)
Så min indre skanky hoe' fik lov at bryde frem - og så er det vist også nok for en stykke tid! (Så har jeg ikke sagt for meget)
Barbara har fået job hos promoters ligesom mig selv og vi var i lørdags ude på opgave sammen' vi var i fårup sommerland og sample oreo's :) Det var en rigtig hyggelig dag og så fik vi gratis buffet - Mmmm, tak søde Morten :) Om aftenen var vi inviteret til fest hos nogle fyre' men kom aldrig afsted, men endte istedet i penthouse hvor Mimse havde inviteret til fest, som endte i kysselege og dansende gæster i sofa og på sofaborde :D
Men dette indlæg vil jeg nu ikke bruge på at forklare i deltaljer mine udskejelser i byen, med de høje promiller :) Jeg vil nu vise jeg en hel ny side af mig selv =
M&M læser til eksamen siden ......
Jeg har idag haft studie dag og brugt en del tid på at udarbejde en læseplan for de næste 3-4 uger, inden jeg skal til eksamen d. 2/7!
Ligeså useriøs, skanky, plørefuld, jeg kan være - lige så seriøs og koncentreret bliver jeg en sidste måned inden min eksamen. Jeg går ekstremt meget op i mit studie og har rigtig høje forventninger til mig selv og min faglighed - så der blir ikke plads til meget andet end eksamens læsning og arbejde de næste par uger :)
Derfor vil bloggen helt sikkert også været præget af denne sinds-tilstand -> M&M læser til eksamen. Det bliver en rigtig hård tid og måske i ber om at få den gamle M&M tilbage :)
Jeg lover jer., hun er der d. 2/7 kl 13.00 :D
En lille update fra mig :) Jeg vil nu smutte i fitness sammen med Anette og så efterfølgende på arbejde og derefter fordybe mig i bøgerne :)
God onsdag til jer alle :D
Meget er sket siden sidst' (SUPRISE !!)
Den har stået på den skønne kombination af skole og så uhæmmningsløs druk i weekenderne!
Barbara har boet her i en uges tid, vi har passet hund, Mimse har mødt svigerforældrene (forsættes)
Men men men...,
For et par uger siden var jeg til Karneval sammen med mine dejlige veninder' og her må jeg sige at det var har været den fedeste dag/aften/nat so far i 2010 - startede med at vi drak det første shot gul gajol kl 06.30 - så er standarden ligesom lagt :) Vi var klædt ud som super-helte' og da jeg evig-dårlig planlægger og endnu ringere til at tage mig sammen til at få bestilt et kostume, 4 dage før karneval rendte rundt i byen for at finde inspiration til et kostume, som dog ikke måtte sætte for store krav til mine evner med nål og tråd - endte det med at blive til Cat-woman, ører, handsker, og pisk mv :D Det var en succes' så stor en succes at jeg i 3 dage efter ikke kunne bruge min højre arm - pga min overdreven brug af pisken i 24 timer nonstop :D
Karnevals-dagen bød på så mange sjove, pudsige, skøre, overdrevne, impulse og slemme minder ;) Men alt ialt var det en super fed dag, hvor Barbara og jeg (eliten-som holdte ud tiet sidste) Var oppe i 25 timer og stiv i 23 af dem ;)
Er du til karneval? er du single? er du en SKANK!! og på denne dag er det hele okay at være det, det er faktisk mindre velset at du ikke er det :)
Så min indre skanky hoe' fik lov at bryde frem - og så er det vist også nok for en stykke tid! (Så har jeg ikke sagt for meget)
Barbara har fået job hos promoters ligesom mig selv og vi var i lørdags ude på opgave sammen' vi var i fårup sommerland og sample oreo's :) Det var en rigtig hyggelig dag og så fik vi gratis buffet - Mmmm, tak søde Morten :) Om aftenen var vi inviteret til fest hos nogle fyre' men kom aldrig afsted, men endte istedet i penthouse hvor Mimse havde inviteret til fest, som endte i kysselege og dansende gæster i sofa og på sofaborde :D
Men dette indlæg vil jeg nu ikke bruge på at forklare i deltaljer mine udskejelser i byen, med de høje promiller :) Jeg vil nu vise jeg en hel ny side af mig selv =
M&M læser til eksamen siden ......
Jeg har idag haft studie dag og brugt en del tid på at udarbejde en læseplan for de næste 3-4 uger, inden jeg skal til eksamen d. 2/7!
Ligeså useriøs, skanky, plørefuld, jeg kan være - lige så seriøs og koncentreret bliver jeg en sidste måned inden min eksamen. Jeg går ekstremt meget op i mit studie og har rigtig høje forventninger til mig selv og min faglighed - så der blir ikke plads til meget andet end eksamens læsning og arbejde de næste par uger :)
Derfor vil bloggen helt sikkert også været præget af denne sinds-tilstand -> M&M læser til eksamen. Det bliver en rigtig hård tid og måske i ber om at få den gamle M&M tilbage :)
Jeg lover jer., hun er der d. 2/7 kl 13.00 :D
En lille update fra mig :) Jeg vil nu smutte i fitness sammen med Anette og så efterfølgende på arbejde og derefter fordybe mig i bøgerne :)
God onsdag til jer alle :D
Abonner på:
Opslag (Atom)
