Walk down memory lane ..

Eksamen my ass...... baaaah! Jeg burde læse men istedet sidder jeg og youtuber den lidt, og hører et nyt super band jeg lige har "opdaget" alt credit til M&M, hah :D
The Parlotones - listen, thats fu.....ing good ;)

En pige fra klassen spurgte idag om jeg ville med til Aalborg efter skole, jeg tænkte ja hvorfor ik?
Det var rigtig hyggeligt - men jeg bestemte mig for at tage over på min gamle adresse, i håb om at kunne komme ned i vores gamle kælderrum og hente min lille weber grill, som jeg har glemt!

Jeg har selvfølgelig som i også ved, været i aalborg mange gange siden The break up !
Men jeg ikke været lige der hvor vi boede, siden vi sidste aften stod udenfor og lejligheden var blevet tjekket efter mange hårde maler-dage, og skulle give hinanden et knus og sige virkelig farvel!
Da vi kørte ind på gaden, kunne jeg allerede mærke det i maven, alle minderne væltede indover mig. Der var den Netto vi altid handlede ind i, der var den kiosk vi altid hentede slik i sent om aftenen, der var den bar jeg arbejde på og hvor han altid kom og spillede pool en hel aften, når der ingen kunder var. Jeg trådte ind i opgangen, der var vores gamle postkasse, der var vores gamle hovedør, vores lejlighed- som var vores hjem sammen, der var vores naboer, der var vores have hvori vi lå på et tæppe og hyggede i solen, grillede og spillede bold i gården! Så mange minder på engang og i alt for stor en dosis.
Det værste var da jeg så den parkeringsplads, hvor jeg den aften vi var færdige med lejligheden og havde afleveret hver vores nøgler, satte mig på en kantsten, tog hænderne op for ansigtet og for første gang i vores måned fra hinanden, græd og jeg ikke bare græd jeg brød sammen! I kender den slags gråd som kommer helt indefra og gør så frygtelig ondt! Det var rigtig pinligt og folk kiggede min vej - men jeg kunne ikke selv styre det ...

Jeg huskede pludselíg så tydeligt hvor alene i verden jeg følte mig på given tidspunkt, hvor knust jeg var, hvordan hele livet virkede så uoverskueligt, hvordan jeg ikke kunne bære tanken om at ikke at have ham som min trofaste støtte ved min side, det var et liv jeg ikke kunne forstille mig!
Nu var jeg jo bare mig - og ligemeget hvilken vej jeg gik, var jeg aldrig sikker på at der i det mindste var en som fulgte med mig! Jeg var bange, skræmt, usikker, forvirret, rodløs det hele på en gang - puha ....

Jeg fik ingen grill med hjem, men jeg fik et pust af min fortid i nakken, et pust om at huske på hvor man var engang og udfra det' være stolt af hvor man er idag!

Love M&M < 3