VELKOMMEN TIL RODEBUTIKKEN ;)

lørdag den 31. juli 2010

Kunsten i at gå sine egne veje, fare vild og finde tilbage igen!

Det er sjovt som tingene uden videre kan vende 180% grader, når man mindst venter det og sætte et aldrig før set persepktiv på alting.

En pige med fart på karrieren en leder uddannelsen på cv'et, en masse venner og veninder og en lover til de ensomme aftener. Hendes verden kan vælte med et, udaf en lille handling, som måske i øjeblikket virkede som det eneste rigtige' men som gjorde mere ondt end forventet og dermed kan vælte hendes verden, når basen og alt det man plejer at være sikker på, bliver trukket væk under fødderne på en, er man lille, man er bange og man har svært ved at finde vej igen og komme på rette kurs.

En pige med en gruppe veninder som hun har kendt i mange år, og troede hun var så tæt med, når disse pludselig vender hende ryggen og behandler hende uretfærdigt og ikke ønsker hende med på en fælles ferie til syden, som de planlagde for et halv år siden, hvor efterlader det hende? At stå tilbage og kigge på dem, høre på dem og deres snak på Facebook, om ferieminder, som hun kunne være en del af - men pludselig ikke var?

En kvinde med ben i næsen, og en del i bagagen og som er vant til at ordne alle andres problemer og samle dem op når de falder, falder selv - og mærker langsomt hvordan folk tager afstand og ikke lytter på det der gør ondt inde i hende, fordi de ikke er vant til at hun har behov for at blive lyttet på, istedet er telefonen helt stille og små råb om hjælp igoneres -indtil hun ligger kortene på bordet, og siger sort på hvidt ' Hjælp mig - nu er det mig som har brug for jer!

Single-pigen som ikke har lavet andet end at drikke og hore de sidste 9 måneder, får pludselig et wake up call af en anden verden og må stå til regnskab for sin uansvarlighed, en pris som rummer et aftryk i sjælen som aldrig ville kunne hviskes væk.

Vi har alle vores bump i vejen, som for en stund for os ud af kurs og vi har også hver vores måde at tackle disse perioder i livet på. Men jeg sys det er spændende at se hvordan vi gang på gang formår at rejse os, efter enten vundet eller tabt kamp og komme på den anden side af det, måske ikke som et bedre menneske' men et stærkere og en smule klogere menneske.

De sidste to måneder har for mig budt på en blandet landhandel som vi så smukt formulere det heroppe i det jyske ;) En blanding af det vilde singleliv, kontra eksamens-stress og en omvæltning og et personligt bump in the road og samtidig har jeg været vidne til en masse af de mennesker omkring mig, har haft deres egen personlige bumps' af forskellig art' men hver lige hård for den enkelte som står i det!
Jeg har den sidste stykke tid, en bange anelse for om nogle venskaber er på lånt tid? eller om der er en mulighed for at det kan eppe ud og opstå engang igen når tiden er bedre for det!
Det er svært at definere og forklare alting, og hvorfor forlanger jeg egentlig at jeg skal kunne det!

Jeg tror det handler om at tage sine bumps, som en del af livet og ikke se det som en begrænsning men som en udfordring - turde at være der hvor du er, føle det du gør og vigtigst af alt' lytte til dig selv og være dig selv nærmest og din egen bedsteven, hvis du ikke er noget for dig selv, kan du ikke være noget for andre.
Jeg tror det handler om at acceptere at vi engang imellem farer vild i skoven' og istedte for at slå os selv i hovedet med at vi glemte kort og kompas' så led efter lysningen' når du får øje på den' sæt kurs mod den og inden du får set dig om' er du tilbage på vejen.

Jeg vil gerne dedikere dette indlæg til nogle af de mennesker som er omkring mig og er af stor betydning, som enten selv ligenu er faldet over en bump' og kæmper for at komme på bene igen, eller dem som hjælper mig når jeg ligger ned. Vi var ingenting uden hinanden.
AnneMette, Nalle, Min Mor, Jannie, Min lillebror, Nadia og ikke mindst min elskede Mimse.

- Love M'M




1 kommentar: