Jeg har i mange dage gået og tænkt på indlæg til min blog, af forskellig art - men trods mange tanker, ideer har jeg aldrig fået startet!
Jeg tror udbevidst det er fordi at jeg vidste at når jeg først satte mig ned for at skrive, at det egentlig der ville gå op for mig - hvordan jeg egentlig har det ligenu! Det er noget underligt noget det der med at du kan gå med mange tanker og følelser, men sagtens skubbe det væk og gemme dig fra det - men så snart du får det skrevet eller bare fortalt, er det altså virkelighed og en realitet du blir nød til at forholde dig til!
Siden sidst' er der selvfølgelig sket en del, promoters job i supermarkeder = lancering af chokolade, en masse rengøring på tandlægeklinikken, sætten på plads i penthouse ( det begynder virkelig at tage form og hvor er her dejligt at være) Der har selvfølgelig også været byture, for at være præcis var det i sidste uge både torsdag, fredag, lørdag og søndag :S Udover det har der været et møde min eks kæreste som jeg ikke har set siden vi slog op for snart 6 måneder siden (men jeg var cool) gav et kram og sagde hej og gik videre! Ingen drama - som jeg havde lovet mig selv (trods at han var i byen med Mr. X - og ja den Mr.X !!!? )
Ellers nye bekendtskaber, besøg fra Norge som endte i noget rod? supriced?
Men jeg har idag egentlig ikke tænkt mig at give en detaljeret beskrivelse af hvad jeg har lavet de sidste par dage, for næsten intet nyt om det -der er stadig fart på! Men Den sidste uge's tid har været hel anderledes end så mange andre - på det følelsemæssige plan.
Meget er sket de sidste 6 måneder! Jeg har haft ild i røven og alt har skullet værre højere og vildere og alt skulle prøves og uden tvivl har jeg nydt det ! Men siden i søndags har jeg haft en underlig følelse i kroppen! En følelse som jeg ikke kan definere?
Jeg har for første gang i lang tid savnet at have en kæreste, savnet at der var en som passede på mig, holdte om mig om natten når jeg havde mareridt, en at dele det hele med, en at tilpasse sig efter . stridt mod det jeg ellers har følt - det kan skyldes mange ting! Jeg har 4 Veninder som er dem som er tættest på mig Nadia, Anette, AnneMette og Mimse - Nadia og Anette er begge i seriøse forhold og vi havde før i tiden mange dobbeltdate's da jeg var sammen med min eks.
Da jeg blev single, handlede de første 3 månder om at være vild og skør sammen med Mimse og AnneMette, men nu har de begge fundet en mer eller mindre fast fyr! Og når alle ens tætte veninder pludselig har en fast fyr' virker mit vilde single liv pludselig en smule ensomt - en kombination af det og af at jeg ikke har snakket med Mr. X endnu siden den aften vi havde vores snak som vi i praksis ikke havde!
Den aften han var i byen med min eks' kom han hen og snakkede og jeg ville ikke lave en scene så jeg chit-chattede bare, et var at han var i byen med min eks (som han aldrig har været sammen med uden jeg var der) noget andet er at han går med min veninde hjem om natten (som han udemærket godt ved fortæller mig at de har været sammen (da hun ikke ved noget om mig om ham) Hun fortalte mig det selvfølgelig og jeg spillede bare med på den - selvom det gjorde ondt at vide - og det efterlod så mange spørgsmål? hvorfor gør han det? han ved jeg får det a vide. Men jeg kontaktede ham ikke - og jeg var cool - lige indtil i torsdags hvor han kom hen og holdte om mig i byen, hvor jeg vendte mig om, skubbede ham væk og kiggede ham i øjnene og sagde at han ikke skulle snakke til mig - hvorefter jeg gik! Ikke så meget som en sms eller et opkald fik jeg efterfølgende' bare en masse blikke og idag er det lørdag og jeg har stadig intet hørt?
Da jeg vågnede fredag - var jeg rigtig ked af det! Havde en rigtig mærkelig følelse i kroppen som bare ikke ville gå væk, mest af alt havde jeg lyst til at ringe til ham og få en forklaring og spørge - hvorfor gør du der her imod mig - men min stolthed, usikkerhed og ikke mindst stædighed stoppede mig! Istedet gik jeg en tur i regnen ( det er den bedste terapi) Så sød som Mimse er' spørger hun mig - er du ok?
Ærgeligt talt ved jeg ikke hvad jeg skal svare til det? fordi jeg aner det ikke!
Jeg har mødt mange drenge den sidste tid , forskellige typer - lækre, specielle, chamerende og alt det der - men trods det, har ingen af dem formået at gøre det ved mig som han gør! Mine veninder skriger efter mig' lad nu være, han fortjener dig ikke og han er slet ikke mand nok til dig ! Muligvis ikke? Men hvad nu hvis at jeg bare ikke kan give slip?
Jeg tænker på ham hverdag, jeg tænker på de følelser jeg havde da vi lå så tæt og kiggede dybt i hinandens øjne uden at sige et ord, hvordan det følte når han havde sin arm rundt om mig og den fantastiske følelse som sendte mig til skyerne når han kyssede mig! Det føltes så rigtigt?
Hvordan kan to mennesker der var så tæt - pludselig være så fjerne fra hinanden? Det gør ondt! Nogle gange tænker jeg på' hvis bare jeg kunne skrue tiden tilbage - så det aldrig ville være sket! Men igen - ville jeg havde været foruden det? Jeg ved ingenting og måske skal jeg bare erkende at jeg ikke har et svar eller en løsning på dette og at det ikke kan skubbes væk, glemmes og minimeres med en halv flaske tequila og en halv-fuld-flirt! Det stikker dybere end det og følelser er en af de få ting her i livet vi ikke selv er herre over ..
Alle de følelser har fået mig de sidste par dage til at lukke mig inde i min lejlighed og jeg har ikke engang lyst til at gå i byen' selvom der er masser af muligheder, har jeg mest lagt på sofaen unde dynen og koblet af til ligegyldig fjernsyn!
Hvad der skal ske herfra, er endnu uvist og det er vel også en af de smukke ting ved livet?
Billederne tog jeg den anden dag - da jeg var ude og gå i regnen' påskeliljer (som fik mig til at smile) og stien med træerne, som nærmest formes som en uendelig sti!
Lidt tanker fra en mere dyb' eftertænksom' og sårbar M&M ! God påske til jer alle (l))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar